Babymassagevejleder uddannelse

Drømmer du om at undervise nybagte forældre og/eller omsorgspersonale i babymassage?

På vores uddannelse til babymassagevejleder får du viden og praktisk erfaring, der gør dig klar til at undervise forældre i babymassage. Du bliver klædt grundigt på, så du trygt kan stå foran en gruppe og guide forældre i at skabe kontakt til deres barn gennem babymassage.

Næste uddannelse afholdes 17.–19. april 2026 i Center for Liv i Roskilde. Du kan læse mere om de praktiske detaljer og tilmelde dig via den grønne boks på siden.

Uddannelsen er for dig, der:

  • Allerede arbejder med gravide, barslende eller spædbørn, eller dig der ønsker at gøre det i fremtiden

  • Ønsker at udvide din faglighed med babymassage

  • Drømmer om at starte egne hold for forældre og babyer

Du behøver ikke at vide en masse på forhånd. Vi møder dig dér, hvor du er og hjælper dig med at udvikle dine kompetencer, så du kan arbejde professionelt med babymassage.

Det lærer du på uddannelsen til babymassagevejleder

Uddannelsen kombinerer teori med masser af praktisk træning.

Du lærer blandt andet om:

  • Barnets udvikling i fosterstadiet og de første leveår

  • Tilknytning, sanser og signaler

  • Hvad babymassage gør for barnets nervesystem

  • Zoneterapipunkter til baby

  • En fuld kropsmassage – trin for trin

  • Øvelser og pædagogisk formidling

  • Undervisning af rigtige forældre og babyer

Vi træner massage på dukker undervejs, så du bliver helt tryg i teknikken.

Vi afslutter uddannelsen med en praktisk prøve, hvor du underviser forældre og deres babyer, som vi har inviteret. På den måde er du godt klædt på til at starte på egen hånd efter uddannelsen.

Lær at skabe ro og tryghed gennem babymassage

Der findes mange tilbud til barslende forældre, men mange af dem har højt tempo og meget stimuli.

På uddannelsen til babymassagevejleder har vi derfor fokus på, at du lærer at skabe ro, nærvær og tryghed for forældre og barn.

Berøring har en direkte og beroligende effekt på barnets nervesystem. Huden er kroppens største sanseorgan, og berøringssansen er den mest udviklede sans i de første levemåneder.

Når en baby bliver mødt med blid og nærværende berøring frigiver det velvære-hormoner og udvikler barnets kropbevidsthed og selvværd. Det styrker også tilknytningen til forældrene og barnets evne til både at modtage og give berøring.

Andre fordele ved babymassage:

  • Skaber ro og kan give bedre søvn
  • Stimulerer mave, tarme og luftveje
  • Understøtter barnets koncentration
  • Styrker evnen til at indgå i relationer
  • Giver barnet en grundlæggende følelse af at høre til

Som babymassagevejleder lærer du at formidle dette på en empatisk og professionel måde med fokus på den enkelte families behov.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram