Gravidyoga

Yoga tilpasset til dig som er gravid

Vores gravidyogahold hjælper dig med at styrke kontakten til dig selv, din krop og din voksende baby. På holdene er der plads til, at du kan være præcis, som du er.

Vores gravidyogahold er for alle gravide. Det gælder uanset, hvor langt du er i din graviditet. Du behøver ikke at have tidligere erfaring med yoga for at være med.

Hvorfor gravidyoga?

Når du dyrker yoga under din graviditet, skaber du et åndehul, du får mulighed for at fordybe dig og forberede en god fødsel. Vores forløb kan hjælpe dig med at bevare smidighed samt styrke og udvikle din kropsbevidsthed under graviditeten.

Yoga kan være et godt redskab til at forebygge graviditetsgener eller holde dem nede, hvis de allerede er opstået. Det kan blandt andet være gavnligt ved væskeophobninger og bækkensmerter.

Hvordan kan vores hold i gravidyoga hjælpe dig?

På yogaholdet gennemgår vi forskellige blide variationer af fysiske yogaøvelser og stillinger. Yogastilen er en blanding af Hatha og Vinyasa. Det giver dig en yoga klasse med let flow, stræk, balance og ro.

Vi sammensætter yogatimerne af rolige og blide stillinger – herunder enkelte balance- og styrke-stillinger og vejrtrækningsøvelser. I stillingerne arbejder vi blandt andet med din ryg, styrke, ben, balance og bækkenbund – alle øvelser der tilgodeser din gravide krop.

Yogaholdet giver dig redskaber, du kan tage med dig i hverdagen og som kan være til stor gavn for dig selv, din baby, fødslen og dit generelle velbefindende.

Du kan deltage uanset, om du har dyrket yoga før

Du behøver ikke at have dyrket yoga før – alle er velkomne med og uden yogaerfaring. Det kan være, at det hele er nyt for dig, eller at du er vant til en anden form for praksis. Vær indstillet på en klassisk yogatilgang, der er velafprøvet og virkningsfuld.

Der er altid mulighed for at tage en pause undervejs eller lave variationer af stillinger, der passer bedre til dig. Så husk at mærke efter i kroppen.

Mød yogaunderviseren

Gitte er uddannet gravidyoga lærer hos Hélt Hélt i København.

Gitte har stor kendskab til kroppen, gennem sine uddannelser som zoneterapeut og massør og er også ejer og primær behandler i Massørteamet.

Praktisk info

  • Husk at komme i behageligt tøj, som du kan bevæge dig i og med mulighed for bare fødder.
  • Du behøver ikke at tage udstyr med, vi har det hele.
  • Husk vand før, under og efter din yogapraksis – har du brug for en snack under træning, så medbring lidt nødder, bær e.l.

Vil du med til gravidyoga?

Så kan du tilmelde dig her på siden.

Vi glæder os til at se dig!

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram