Workshop og bootcamp for løbere

Vil du passe bedre på din krop, når du løber?

Fredag den 19. juni 2026 inviterer vi til en workshop for løbere med fokus på knæ, hofter, ankler og fødder – kroppens fundament, når vi løber.

Workshoppen er for dig, der gerne vil forstå din krop bedre og lære, hvordan du kan styrke og vedligeholde de områder, der oftest bliver belastet under løb.

Mange løbere oplever på et tidspunkt udfordringer som smerter i knæene, stive ankler eller ømme fødder. Ofte skyldes det ikke selve løbet, men at de små stabiliserende muskler i blandt andet fødder og ankler ikke bliver trænet nok.

På workshoppen arbejder vi derfor med enkle og effektive øvelser, der kan gøre en stor forskel for din løbeglæde. 

“Super oplevelse, har virkelig fået værktøjer og øvelser med hjem , som er simple og nemme at udføre og effektive.” 
Helle – marathonløber

Du kan læse mere om de praktiske detaljer og tilmelde dig via den grønne boks på siden.

Workshoppen er for dig, der:

  • Lige er begyndt at løbe eller gerne vil starte 

  • Løber regelmæssigt og gerne vil forebygge skader

  • Har oplevet smerter i knæ, ankler eller fødder

  • Vil styrke dit fundament som løber

Du behøver ikke være erfaren løber. Workshoppen er relevant for både begyndere og mere erfarne løbere.

Det arbejder vi med på workshoppen

På workshoppen kombinerer vi viden om kroppen med praktiske øvelser, som du nemt kan bruge i din egen træning. 

Workshoppens fokus er på mobilitet, balance, styrke og stabilitet i knæ, hofter, ankler og fødder. Målet er at forebygge skader, forbedre din kropskontrol og give dig redskaber, som kan gøre dit løb mere stabilt, stærkt og effektivt.

Du lærer blandt andet at:

  • forebygge overbelastninger og typiske løbeskader

  • styrke knæ, hofter, ankler og fødder, så din krop bliver mere robust til løb

  • øge mobilitet og stabilitet de rigtige steder i kroppen

  • få større kropsbevidsthed og opdage uhensigtsmæssige bevægemønstre

  • forbedre balance, stabilitet og kontrol i ét-bens arbejde, som er centralt i løb

Øvelserne er enkle og kræver ikke avanceret udstyr, så du kan fortsætte arbejdet hjemme eller som en del af din træningsrutine.

Workshoppen afholdes ca. hver 2. måned, og du er velkommen til at deltage mere end én gang. 

Fra workshop til bootcamp - eller direkte til bootcamp

Workshoppen kan være første skridt på vejen, men du kan også være med på bootcampen uden først at have været med på workshoppen. 

Efterfølgende har du mulighed for at fortsætte på vores bootcamp for løbere, hvor vi arbejder endnu mere målrettet med at styrke knæ, hofter, ankler og fødder gennem flere træningsgange.

Bootcampen består af 4 træningsgange på 75 minutter og foregår hver fredag morgen kl. 7.30 – 8.45 fra den 8.maj - 5. juni 2026.

Her får du mulighed for at arbejde mere i dybden med øvelserne, udvikle din styrke og mærke, hvordan et stærkere fundament kan gøre en forskel i dit løb.

Bootcampen er en naturlig forlængelse af workshoppen, og vi arbejder fortsat med de samme områder: knæ, hofter, ankler og fødder. Vælger du også at deltage på bootcampen, går du derfra med en mere konkret forståelse for dine egne fokusområder og et lille øvelsesbibliotek, du kan bruge videre i din løbetræning.

Hvorfor arbejde med fødderne, hvis du har smerter i knæene?

Fødder og ankler er kroppens fundament.

Når dine fødder og ankler er stærke og smidige, giver det bedre stabilitet og mindre belastning på knæ, lænd og hofter. Omvendt kan svage eller stive fødder og ankler påvirke hele kroppens bevægelsesmønster.

Mange løbere træner kondition og tempo, men glemmer at træne selve fundamentet.

Med stærkere fødder og ankler kan du blandt andet opleve:

  • bedre balance og stabilitet

  • færre overbelastninger

  • mere effektiv løbestil

Workshoppen giver dig konkrete redskaber til netop dette.

“Det var et aha-synspunkt at tænke, at man ikke behøver have fokus på knæøvelser, da de kommer med, når man arbejder med fødder, ankler og hoftebevægelser.”
Jeanette - motionsløber

Workshop i din løbeklub

Vi tilbyder også workshops til løbeklubber, triatlonklubber og andre løbefællesskaber, hvor vi har fokus på kroppen bag løbet.

Det kan være som et enkelt forløb eller over flere gange, alt efter hvad der giver mening for jer. Indholdet tilpasses jeres niveau og de udfordringer, I oplever i træningen.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak og et tilbud.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram