Den form for massage vi bruger hos Massørteamet er en dybdegående fysiurgisk massage, hvor man arbejder både på langs og på tværs af muskelfibrene.
Dette gør, at blodcirkulationen og lymfekredsløbet øges, hvilket bevirker at kroppen hurtigere kommer af med de affaldsstoffer, der sidder i musklerne og giver muskelspændinger.
Ved massage reduceres spændinger og ødemer, dette virker smertestillende. Arvæv og sammenvoksninger smidiggøres af massagen.
Grunden til muskelspændinger kan f.eks. være dårlige arbejdsstillinger, smerte, stress, overdreven eller forkert brug af musklerne. Massage kan bl.a. bruges ved akutte og kroniske skader, ved sportsskader eller for velvære.
Ved låsning kan der med fordel benyttes MET (Muskel Energi Teknik) behandling. Dette er en blid behandling, hvor behandleren fører patienten til en smertefri barriere. Her instrueres patienten i at lave en lille muskelbevægelse mod det modhold, som behandleren laver. Ofte vil dette løsne den låsning, der var i leddet.
Du kan nu også supplere din massage med akupunktur hos Massørteamets behandler, Sanna. Ved booking skal du blot huske at vælge massage/akupunktur.