Kursus i gravidmassage

Tidligere deltager om kurset

Et super godt både teoretisk og praktisk kursus i behagelige omgivelser. Et kursus helt nede på jorden – kan varmt anbefales.

GRAVIDMASSAGE KURSUS FOR FAGFOLK

Vores gravidmassage kursus for behandlere bliver afholdt over to dage/en weekend, så der masser af tid til praktiske øvelser, hvor du blandt andet får mulighed for at udføre en gravidmassage på en gravid.

Det lærer du på kurset

På kurset får du en god baggrundsviden i, hvad der sker i den gravide krop gennem trimestrene. Det vil vores erfarne jordemoder Ulricce sørge for. Ulricce viser også, hvordan hun palperer en gravid mave.

Vores fokusområder er massage af ben,fødder, baller, lænd, hofteområde og mave - alle de områder, hvor det kan være nødvendigt eller gavnligt at behandle lidt anderledes på en gravid kvinde.

Vi gennemgår alt fra, hvordan vi modtager en gravid til behandling, hvilke udfordringer de gravide kommer med, og hvordan vi kan behandle dem. Du vil også få generelle gode råd til de gravide – alt fra vitaminer og andre gode råd, der kan være gavnlige for den gravide.

Rebozo – hvad er det?

Den Mexicanske ryste massage, udført med et stort tørklæde, er mest kendt herhjemme som noget man bruger til gravide, og med god ret. Rebozo er et fantastisk redskab til den gravide krop. På kurset lærer du  forskellige Rebozo-øvelser, hvornår de anvendes og hvordan.

På kurset kommer du til at udføre en gravidmassage

Vi sørger for, at der på kurset er tid til at få greb, teknikker og øvelser afprøvet på hinanden.

For at du skal føle dig helt klar til at gå hjem og begynde gravidmassage-behandlinger, slutter kurset med at byde velkommen til en gruppe gravide kvinder, som skal have massage og rebozo af dig! På den måde får du afprøvet din viden under mere praktiske omstændigheder.

Hvem underviser kurset?

På kurset bliver du undervist af erfaren jordemoder, Ulricce og erfaren gravidmassør og zoneterapeut – Gitte

Ved slutningen er kurset udsteder vi et kursusbevis til dig.

Det som gør vores kursus specielt er:

  • Der undervises bland andet af en jordemoder
  • Du lærer både massage og Rebozo til den gravide
  • Du får mulighed for at behandle en “rigtig” gravid.

Praktiske detaljer

  • Kurset har en varighed på 13 timer – lørdag: 6 timer & søndag: 7 timer
  • Kurset er med fuld forplejning, så du kan koncentrere dig om at suge til dig, nyde og være tilstede.
  • Vi hjælper gerne med forslag til overnatning i byen. Ellers det er muligt at overnatte i klinikkens lokaler, hvis du kontakter Gitte på gitte@massoerteamet.dk eller telefon: 21 22 16 32

Intro kursus for dig, der ikke er massøruddannet

For dig der ikke har en forudgående massøruddannelse men som f.eks er doula, jordemoder, sygeplejerske eller anden alternativ behandler, har vi også et intro kursus, som du kan tage inden selve to-dages kurset i gravidmassage. På den måde er du godt rustet med do's and don'ts og generelle massagetekniker. 

På introkurset får du en introduktion til massage, så du kan give massage af hele kroppen på avanceret hjemmemassage niveau. Her har vi fokus på de dele af kroppen, som vi ikke gennemgår på gravidmassagekurset. Det er ryg, nakke, skuldre og arme. På gravidmassagekurset har vi ikke særligt fokus på disse områder, da der ikke er stor forskel på massage af disse kropsdele for gravide og ikke-gravide. 

Du kan tilmelde dig intro-kurset, hvis du skal deltage i vores gravidmassage kurset den følgende weekend.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram