Bootcamp: genfind din bækkenbund

Om du har født for få måneder siden, for mange år siden eller aldrig har født, kan du have mistet følelsen af en aktiv bækkenbund. Men det er muligt at genfinde bækkenbunden.

Denne Bootcamp forløber over 16 uger hvor vi mødes i hver 2. uge. I de uger hvor vi ikke mødes får du tilsendt en mail og/eller en video så du hele tiden kan komme et lille skridt videre i genopdagelsen af din bækkenbund. 

 

Se hvordan bootcampen kan hjælpe dig

Vi starter helt fra bunden. Hvordan er dit bækken positioneret, hvad er det ’rigtige knib’, og hvordan udfører du det. Først når vi har de basale, men ikke altid nemme, øvelser på plads, begynder vi at arbejde med let bevægelse og senere med mere bevægelse. 

Stille og roligt arbejder vi os mod en bækkenbund, der kan holde til en løbetur, et nys og latter. Alt efter hvor din bækkenbund er havnet, kan det tage kortere eller længere tid at nå målet. Men du får her din basisviden og grundteknikker, så du kan arbejde videre, også efter bootcampens afslutning. 

 

Flere kvinder oplever problemer med bækkenbunden

Det er IKKE kun kvinder der lige har født der oplever urinlækager. Problemet er langt langt større. 

  • 45% af kvinder har en bækkenbund, der ikke fungerer optimalt op til 7 år efter de har født
  • Næsten 25% af kvinder mellem 20-25 år der ikke har født, oplever at lække under træning
  • 45,5% af eliteløbere oplever urinlækage

Derfor er det så vigtigt ikke bare at knibe, men at knibe rigtigt og finde den elasticitet i bækkenbunder der gør at den kan holde ikke bare mens du kniber men også i bevægelse og i din hverdag. 

 

Undervisningsprincipper

Jeg underviser ud fra de principper som Elin Solheim, Fysioterapeut med speciale i kvindekroppe, bækkenbund og delte mavemuskler, benytter. Jeg har taget kurser hos Elin og er virkelig begejstret for den tilgang hun har til kroppen og i særdeleshed bækkenbunden. 

 

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram